Ortopædskomager

Ortopædskomager fremstiller håndsyede sko.

Ortopædiskomager er et specialiseret håndværk. Ortopædskomageren tager mål, designer og fremstiller sko og fodtøj til personer, som ikke kan finde velegnet fodtøj i almindelige skoforretninger.

Det kan fx være personer med fødder, der er større eller mindre, end det de traditionelle skoproducenter og skobutikker kan tilbyde. Men det også være på grund af diabetes eller gigt, der betyder, at fødderne kan blive specielt følsomme.

At lave ortopædisk fodtøj som ortopædskomager er et specialiseret håndværk, der kræver kombinationen af sans for form, håndelag samt ikke mindst forståelsen for præcisionsarbejde.

Ortopædskomagerens vigtigste opgave er at fremstille en velsiddende læst. En læst er den form, ortopædskomageren efterfølgende bruger som model til fremstilling af den færdige sko.

En ortopædskomager er uddannet til at tage nøjagtige mål af fødderne og tager derefter stilling til, hvordan den pågældende udfordring bedst kan blive afhjulpet. Når læsten er lavet som en perfekt kopi af foden, vil det også betyde, at skoen får en optimal pasform og er meget behagelig at have på.

I nogle tilfælde er det ikke nødvendigt med håndsyet fodtøj. Da kan det også være tilstrækkeligt, at ortopædskomageren tilretter fabriksfremstillede sko. Det kan fx være med specielle indlæg, ved at fjerne noget på skoen eller supplere med forskellige materialer andre steder.

Hos Bandagist-Centret uddanner vi løbende ortopædskomagere. Du kan læse mere om uddannelsen til ortopædskomager nedenfor.

Læs om skomageruddannelsen