Håndsyet fodtøj – betaler kommunen?

 

Når det drejer sig om håndsyet fodtøj, er der klare regler for, hvornår kommunen skal give bevilling. Nedenfor kan du se, hvilke kriterier der lovmæssigt er fastsat.

En kommune vil oftest – især ved førstegangsansøgning – bede om en henvisning fra en speciallæge i enten ortopædi eller reumatologi for at kunne behandle din ansøgning. Hos nogle kommuner er det nok med en henvisning fra din egen læge. 

Hos Bandagist-Centret kan vi hjælpe dig med din ansøgning om håndsyet fodtøj. Det kræver dog, vi har haft besøg af dig og dine fødder, så vi kan vurdere, hvilken type håndsyet fodtøj, der vil hjælpe dig. Kontakt os allerede nu!

Bekendtgørelse om hjælp til hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven – derunder håndsyet fodtøj!

Bilag 1

Indikationer for hjælp til ortopædiske sko efter § 11 og ortopædiske fodindlæg efter § 12

1) Leddegigt med svært forfodsfald og tå-deformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål).

2) Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens).

3) Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne.

4) Stiv fodrod – medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt.

5) Erhvervet platfod som følge af degeneration.

6) Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen.

7) Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan således ikke ydes hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.