Kontakt os på 87 42 51 00 hvis du har spørgsmål

Kan jeg få mine indlæg betalt af kommunen?

 

Der er regler for, hvornår kommunen kan bevilge indlæg. Nedenfor kan du se hvilke kriterier der lovmæssigt er fastsat.

Kommunen vil oftest – ved førstegangsansøgning- bede om en henvisning fra enten en speciallæge i enten ortopædi eller reumatologi for at kunne behandle din ansøgning. I nogle kommuner er det nok at få en henvisning fra din egen læge. 

Vi kan hjælpe dig med at ansøge om indlæg når vi har set på dine fødder og vurderet hvilke indlæg der vil kunne hjælpe dig. 

Det er naturligvis også muligt at betale indlæggene selv. Du kan få prisen oplyst når vi ved hvilke indlæg der vil hjælpe dig. 

Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven

 

Bilag 1

Indikationer for hjælp til ortopædiske sko efter § 11 og ortopædiske fodindlæg efter § 12

1) Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål).

2) Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens).

3) Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne.

4) Stiv fodrod – medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt.

5) Erhvervet platfod som følge af degeneration.

6) Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen.

7) Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan således ikke ydes hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

Kontakt os på 87 42 51 00 hvis du har spørgsmål