Kontakt os på 87 42 51 00

Armproteser

At lave armproteser er en af de mere specialiserede grene af proteseforsyning. De fleste som bruger armprotese har mistet armen som følge af kræft eller en ulykke, men der fødes også børn med en mangelfuld udviklet arm eller hånd.
Udfordringen er at der er mange forskellige ønsker til funktion af en protese, lige fra en mere simpel grebstilpasning over passive proteser til de mest avancerede elektriske proteser.

Hos Bandagist-Centret har vi mange års erfaring med at fremstille passive støtteproteser, mekaniske og elektriske armproteser.

I disse år sker der en hastig udvikling af specielt elektriske hænder og styresystemer. Vi sørger altid for at være opdaterede på hvad der sker nationalt og internationalt. Så snart der kommer nye muligheder til det danske marked sørger vi for at efteruddanne os, så vi kan give dem videre til vores kunder.

Vi producerer selv proteserne på vores værksteder i Aarhus og Odense. Dette sikrer at du hurtigt kan få hjælp hvis uheldet skulle være ude.

Det er kun dig, der bestemmer hvem der skal lave din protese

Gennem fritvalgsordningen har du ret til selv at vælge leverandør uanset hvad kommunen siger eller skriver.

Hvis du er i tvivl så kontakt os før du vælger

Armproteser med og uden strøm

Der findes mange forskellige typer armproteser og mulige kombinationer af passive, mekaniske og elektriske proteser. Vi laver f.eks. cykelproteser så børn kan følge med vennerne både i institutionen og derhjemme, og specialproteser så det bliver nemmere at holde bestik eller vægte i fitnesscentret. Det er stort set kun fantasien der sætter begrænsningerne.
Vi leverer også de mest avancerede armproteser med rotation i håndleddet og elektriske hænder med flere grebsmuligheder - alt sammen styret af signaler fra musklerne. Læs mere længere nede på siden om de muligheder der findes.

 

Elektrisk armprotese

 

i-Limb hånd

 

Proteser til børn, også med elektronik

 

Bebionic hånd

 

Myo plus, Intuitiv styring

 
 
 
 

Skulderprotese i latex

 

Cykelproteser

 

Specialløsninger

 
 
 
 
1
1

Vi er det eneste bandageri i Danmark, der laver fingre efter Osseointegration

Læs mere om protesefingre

Vi har fingeren på pulsen, så du kan få den bedste protese

I 2019 kom der nye måder at kontrollere elektriske armproteser på. Tidligere havde vi kun mulighed for at styre en armprotese med 2 elektroder som aflæste muskelsignalerne i armen. Siden slutningen af 2019 har vi haft mulighed for at bruge 8 elektroder der "lytter" til muskelsignalerne og transformerer signalerne til et mønster som armprotesen kan genkende. Derved kan man styre flere funktioner i proteserne end tidligere, samtidig med at også brugere med svage muskelsignaler - som ikke tidligere har kunnet bruge elektrisk protese - har større mulighed for at bruge en elektrisk armprotese. Styringen fungerer intuitivt da det ikke er brugeren der skal lære hvordan protesen skal styres, men protesen der lærer at opfatte de mønstre som de 8 elektroder opfanger når brugeren bruger musklerne.

Der findes to systemer med mønstergenkendelse og alt efter hvilken hånd der skal bruges vælger vi det ene eller det andet system.

Vi er certificerede i begge systemer og er klar til at hjælpe dig. Det er muligt at aftale en test af både mønstergenkendelse og de forskellige hænder så du kan prøve om det er noget for dig.

Vi bruger elektriske hænder fra Bebionic, I-limb, Taska samt alle Otto Bock hænder.

Se den første protese med mønstergenkendelse vi leverede i 2020

Se en brugerhistorie fra en af vores leverandører

Kontakt os på 87 42 51 00