Skip to main content

Ring for mere information på 87 42 51 00

Ossesointegration

Vi har været med fra starten

Osseointegration har været et vidensområde hos Bandagist Centret helt fra starten. Vi er det eneste bandageri i Danmark, som laver ben- og fingerproteser til osseointegration, og vi har været en del af osseointegrationsteamet på Aarhus Universitetshospital siden 2010. Alle operationer bliver foretaget på Aarhus Universitetshospital af to særdeles erfarne ortopædkirurger.

I Danmark anvender vi to systemer til osseointegration.

OPRA: Det ene system er det svenske OPRA. Det består af et gevindstykke, der indledningsvis bliver skruet ind i knoglen. Efter ca. 6 måneders ventetid, bliver den del, der skal gå ud igennem huden, indopereret. Herefter kan de første skridt blive taget i et genoptræningsforløb, der varer ca. 12 uger.

OPL: Det andet system er OPL fra Australien.
Her bliver der indopereret en længere titaniumstav, der sidder fast efter få uger. Det metode betyder, at brugeren meget hurtigt faktisk kan begynde belastningen. Det er dog ikke alle, som egner sig til at benytte OPL.

Hvordan: Er interesseret i en vurdering fra Osseointegrationsteamet, skal du bede din egen læge om en henvisning til Osseointegrationsambulatoriet. Der bliver normalt holdt et møde hver måned, og du vil blive indkaldt hurtigst muligt. 

Inden der bliver taget stilling til, om osseointegration er en løsning for dig, vil du altid blive vurderet af teamet mindst 2 gange. 

For yderligere information kontakt Bandagist, Henrik Tingleff, Bandagist Centret på tlf. 87425100 eller Aarhus Universitetshospital, Overlæge Klaus Kjær Petersen, el. Overlæge Peter Holmberg Jørgensen, Ortopædkirurgisk afdeling E. Att: Osseointegrationsambulatoriet.

Hvis du ønsker kontakt til en OI-protesebruger for at tale om processen, kan du kontakt Bandagist Centret. Da formidler vi gerne en kontakt.

Ring for mere information på 87 42 51 00