A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

FIND DIN IDRÆT PÅ PARASPORTENS DAG - 21.9.2017

Børn og unge har mulighed for at prøve forskellige sportsgrene d. 23. september i Aalborg, Vejle og på Frederiksborg

 

Alle børn og unge med interesse for parasport er velkommen til at komme forbi på Parasportens Dag d. 23. september. Har du lyst til bare at høre og se mere, er det naturligvis også muligt og dagen består af tre dele: Parasportens STADION, Parasportens MARKED og Parasportens KONTOR.

 

I år afholdes det den 23. september i Aalborg, Vejle og på Frederiksberg.

 

PARASPORTENS STADION

Her har børn og unge mulighed for at prøve forskellige sportsgrene – enten en helt ny idræt eller parasport for første gang. Idrætterne vil variere alt efter hvor i landet, man deltager. På Parasportens STADION vil der også være mulighed for at møde nogle af de bedste og mest inspirerende danske para-atleter, som kan vejlede i deres idrætter.

Bemærk: Deltagelse på PARASPORTENS STADION kræver tilmelding senest lørdag d. 16. september.

 

PARASPORTENS MARKED

Her har alle interesserede mulighed for at komme forbi og spørge ind til forskellige idrætter og andet, som kan have interesse inden for parasporten. På markedet vil det også være muligt at finde og høre om de idrætter, der ikke er mulighed for at prøve på Parasportens STADION. Derudover kan deltagerne også møde og få masser af gode input fra interessante virksomheder og organisationer.

 

PARASPORTENS KONTOR

På Parasportens KONTOR vil der være mulighed for at tale med Parasport Danmarks konsulenter. Her er ingen spørgsmål dumme, og alle er velkomne til at kigge forbi til en snak.

 

Tilmeld dig HER

 

Kilde: parasport.dk


Tilbage
Powered by Søgaard & Co