A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

Kan ortopædisk fodtøj udskyde en operation?

Janne Holmberg Madsen fra Aarhus er 62 år og født med klumpfod. Hun har altid været en aktiv pige, som danser, svømmer og ofte går lange ture med sin mand Einar. Uheldigvis faldt Janne for et år siden og slog sin fod. Ud over nogle blå mærker og lidt skrammer følte hun ikke umiddelbart noget anderledes. Men som dagene gik og blev til måneder, uden at hun kunne gå tilfredsstillende igen, tog hun kontakt til ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

  

- Tiden efter faldet var ikke sjov. Modet var langt nede. Men heldigvis har jeg en mand, som har bakket mig op hele vejen, fortæller hun.


Ved undersøgelsen på Aarhus Universitetshospital viste det sig, at Janne også havde slidgigt i foden. Valget stod nu imellem en operation eller at forsøge sig med specialtilpasset ortopædisk fodtøj. Janne valgte at samarbejde med en skomagermester fra Bandagist-Centret om at finde et fodtøj, som kunne hjælpe hende på benene igen.

  

- Jeg har et positivt sind, og jeg har aldrig følt at min klumpfod var en hindring. Jeg har altid haft den indstilling, at jeg nok skal vise dem, at jeg kan!
 

De nye specialfremstillede ortopædiske sko blev vendepunktet for Janne, som nu pludselig igen kunne bevæge sig rundt og være aktiv igen som før uheldet. Jeg har været utrolig glad for Bandagist-Centrets indsats. Det er noget rigtig flot fodtøj, siger Janne, og hendes mand Einar fortsætter

  

- Før kunne vi blot køre en tur på stranden, stige ud af bilen og gå nogle få skridt. Nu farer Janne jo rundt igen.

  

Da Janne før er blevet opereret i foden og helst vil undgå flere operationer, vil hun fremadrettet forsøge sig med ortopædisk fodtøj, som løbende bliver tilpasset, så de støtter foden optimalt. Og indtil videre er det en succes!
 

 

 

Fakta om klumpfod

(latin: Talipes Equniovares Congenita)
 

Klumpfod er en medfødt deformitet af foden. Lidelsen rammer 1 ud af 1000 nyfødte, hvoraf forekomsten hos drenge er dobbelt så hyppig.

 

Klumpfod behandles i dag ofte med Ponseti-metoden, som består i, at foden manipuleres ved gipsninger hver 7. dag fra barnet er ca. en uge gammelt.

 

Når foden har opnået tilstrækkelig korrektion, behandles der med Ponseti-skinne frem til ca. 4-års alderen. En færdigbehandlet fod fungerer oftest uden mén og gener.
 

 

Powered by Søgaard & Co