Skip to main content

Ring til os og hør mere om ortoser på 87 42 51 00

Ortose

En ortose er kort fortalt et hjælpemiddel, der støtter, korrigerer eller aflaster en kropsdel. Ordet dækker derfor over mange forskellige hjælpemidler lige fra klumpfodsbandage over fodkapsel og helbensortose til korset, håndskinne og hovedhjelm.

Ortoser bliver normalt opdelt i behandlingsortoser og ortoser til varige lidelser. Ortoser til børn er en helt særlig kategori, som Bandagist Centret har meget stor erfaring med. Vi har derfor valgt at give børneortoser deres helt egen kategori.

Det kan nogle gange være svært at finde ud af, om et barn skal have en fodkapsel med eller uden led. For at gøre det nemmere for både bandagist, fysioterapeuter og læger, har Bandagist Centret udviklet en såkaldt ortosevælger, hvor vi alle kan tage den rigtige beslutning med afsæt i det samme grundlag.

Umiddelbart er vores ortosevælger mest relevant for fagfolk, men er du ikke fagperson, er du altid velkommen til spørge os, når du besøger et af vores bandagerier. Du kan naturligvis også ringe til os på forhånd.

Læs mere om de forskellige typer her på siden.

Se mere om ortosevælgeren

Ortose til børn

Når et barn har behov for en ortose, involverer det ofte hele familien. Hos Bandagist Centret har vi stor viden og mange års erfaring med at lave ortoser til børn

Hvert enkelt barn har forskellige behov alt efter hvilke diagnoser, de har. Derfor et det vigtigt at finde den rigtige løsning, så de kan udvikle bedst muligt i takt med, at de vokser og bliver større. Af samme årsag vil der løbende være behov for små tilretninger af ortoserne.

Vi gør naturligvis også alt, hvad vi kan for at tilgodese familiens behov for fleksibilitet. I skal ikke bruge mere tid hos os, end det er nødvendigt.

Hos Bandagist Centret har vi et tæt samarbejde med både læger og terapeuter, således at vi dermed kan finde den rigtige løsning til det enkelte barn.

Se mere om ortoser til børn her!

Læs mere om ortoser til børn

Ortose til voksne

Mange voksne har brug for en ortose. Hos Bandagist Centret laver vi alle typer ortoser til voksne fra håndskinner og silversplints til smertende gigtfingre. Vi laver også korsetter, der støtter en slidt ryg eller helbensstativer, der giver dig støtte, så du fortsat kan gå, selv om dit ben ikke kan holde sig selv.

Det kan fx også være behov for en ortose efter en blodprop eller blødning i hjernen, der har medført lammelser i ben og arme. Hvis du fx ikke kan løfte foden selv, kan det være vanskeligt at gå. Derfor kan en dropfodsortose lige netop være den hjælp, du har brug for. Ortoser findes i kulfiber og plast og fås også i avancerede teknologiske udgaver.

Er du i tvivl, kan vi hjælpe dig. Kontakt os endelig, så vi kan foretage en vurdering af, hvordan vi kan hjælpe dig.

Ring til os og hør mere om ortoser på 87 42 51 00