Skip to main content

Ring til os for mere information eller afprøvning af FES på 87 42 51 00

Elektrisk dropfodsskinne

 

Elektrisk dropfodsskinne eller elektrisk dropfodsstimulatorElektrisk dropfodsskinne eller Elektrisk Dropfodsstimulator (FES) hjælper med at løfte foden, når du skal gå.

Den elektriske dropfodsstimulator stimulerer nerven, der sidder tæt under huden på ydersiden af underbenet (Peroneus-nerven). Den aktiverer de muskler, der løfter foden og sikrer, at hælen rammer underlaget først. Men den sikrer også, at tæerne dermed ubesværet kommer over flisekanter, dørtrin og andre forhindringer, der kan give udfordringer for en dropfod. Dermed får brugeren en mere naturlig gang med en elektrisk dropfodsskinne.

FES – stimulerer lammede muskler til funktion

Elektronisk dropfodsskinne bliver også kaldt FES – en forkortelse for Funktionel Elektrisk Stimulation. FES fungerer ved, at elektriske impulser påvirker de nerver, der går til de berørte muskler. Ved stimuleringen kan musklerne blive kontrollet trods de skader på centralnervesystemet, der har forårsaget lammelser eller øget muskelspænding. 

Et af de steder hvor FES-teknologien virker særdeles godt er i dropfodstimulatorer, der løfter foden, når brugeren løfter den for at tage et skridt. 

Hos Bandagist Centret bruger vi FES i elektriske dropfodsstimulatorer og i den revolutionerende Mollidragt.

Vi har erfaringen til at hjælpe dig

Vi har været med helt fra starten, da FES til dropfod blev introduceret i Danmark. Derfor har vi stor erfaring i at vurdere effekten af FES til din dropfod. Det er vigtigt, at programmere systemet er korrekt, hvorfor alle vores bandagister med speciale i FES, har gennemgået omfattende uddannelse. Desuden er de certificeret i Bioness-systemerne, hvilket er din sikkerhed for, at du får den bedste behandling hos os. 

Hos Bandagist Centret har vi vores egne testsæt. Dermed kan du afprøve systemerne uden lang ventetid på, vi får systemerne fra leverandøren.

Det er muligt at leje systemerne

Det er muligt at leje et eller flere FES apparater i op til 1 måned. Dermed får du markant bedre mulighed for at vurdere både funktionalitet og den daglige brug i hverdagen.

En lejeperiode bliver typisk bevilget af kommunen med henblik på ansøgning om varigt brug, når testperioden har været en succes. Oftest anvender vi muligheden for udlejning, hvis der er tvivl om enten funktionsniveau eller muligheder for at få fuld glæde af FES.

Kontakt Bandagist Centret for at bestille tid, hvis du vil afprøve om elektrisk dropfodsskinne er noget for dig.

Ring til os for mere information eller afprøvning af FES på 87 42 51 00