A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

Brugte proteser til Afghanistan

Afghansk fødte Ahmad Walid Rashidi på 21 år har været protesebruger, siden han kom til Danmark med sin familie som 9-årig. Han er opvokset under borgerkrigen i Afghanistan og mistede som 6-årig sit ben under et civilt angreb. I flere år levede han uden protese eller andre hjælpemidler, og det var først, da han flygtede til Danmark med sin mor og søskende, at han fik hjælp.

 

I vinterferien rejste han tilbage Afghanistan med økonomisk støtte og brugte protesekomponenter i bagagen for at hjælpe andre amputerede afghanere. Bandagist-Centret havde sponsoreret ham med 10.000 kr og brugte protesekomponenter. Hjemvendt fra turen mødte jeg ham på en café i Hørning, hvor han bor, og spurgte ham om, hvad der havde motiveret ham til at tage tilbage til Afghanistan.

 

 

Hvordan fik du ideen til projektet?

- Der var ingen tvivl om, at projektet var mit mål! Siden jeg kom til Danmark og fik hjælp, har jeg ikke kunnet lade være med at tænke på mine kammerater i Afghanistan, som ikke fik hjælp. Det var bare et spørgsmål om tid, før jeg lod min hingst løbe! Da jeg var færdig med gymnasiet, følte jeg, at det var tid. Jeg nævnte det for Jesper Larsen, som er min bandagist i Bandagist-Centret, og han var positiv overfor ideen. Der kom også flere positive udmeldinger på Facebook, som gjorde, at jeg troede på projektet. Men jeg har også mødt meget modstand fra folk, som grinede ad mig og kaldte mig tåbelig.

 

 

Hvordan forberedte du dig til turen?
- Jeg forsøgte at forberede mig psykisk. Jeg tænkte meget på, at jeg ville komme til at sige nej til nogen, som behøvede hjælp. Og det var også det, der var hårdt dernede. Der var nogen, som jeg kunne hjælpe meget, nogen jeg kunne hjælpe lidt og nogen, som jeg overhovedet ikke kunne hjælpe, fordi mine penge og proteser ikke rakte. På hjemmefronten mødte jeg også modstand, fordi min familie var meget nervøse og bekymrede. Men ellers krydsede jeg bare fingre for, at det gik godt.

 

 

Hvordan blev du modtaget i Afghanistan?
- Jeg blev mødt med latter! De syntes, at jeg var tåbelig og ville ikke rigtig tro på det. Men da jeg, i samarbejde med en afghansk læge, gav dem proteserne, var der bare glæde. Men de kunne ikke tro, at sådan en lille dreng på blot 21 år, kunne arrangere det. De syntes, at det var meget stort. Deres taknemlighed gav mig endnu mere 'drive’. Der er et stort behov for bandagister dernede. Der er tusinder, der er amputeret eller har en skade, som kræver hjælp. Mange diabetikere er blevet amputeret, fordi de har manglet penge til medicin. Og det er sådanne nogle ting, jeg gerne vil hjælpe med.

 

 

Hvad betød det for de mennesker, du mødte?
- Det betød alt! Fra ikke at have et liv og være usynlig til at have et ligestillet liv, betød alt. De fik et værdigt liv. De så ned på sig selv, og anerkendte faktisk ikke eksistensen af sig selv. De følte sig som en byrde. De kunne ikke arbejde og var konstant afhængige af andre. Det er en ubeskrivelig svær situation. Jeg kunne sagtens følge dem, for jeg følte mig også som en byrde, da vi levede i Afghanistan, og jeg fx måtte vække min mor midt om natten, så hun kunne bære mig på toilet.

 

 

Hvad betød det for dig?
- Fordi jeg er født og opvokset under de samme vilkår og kan se, at en protese gør en forskel, kan jeg ikke vende det blinde øje til. Det gør ondt at miste et ben. Men tiden imellem at miste sit ben og få en protese gør endnu mere ondt. Og jeg ved, at det gør en stor økonomisk og social forskel at få en protese. Jeg havde ikke lyst til, at børnene skulle føle det, jeg havde følt som barn. De fik det bedre, og det er det, det handler om!

 

 

Hvad er dine planer for fremtiden?
- Jeg vil fortsætte med det, jeg laver. At kunne yde økonomisk og materialemæssig støtte og at uddanne flere bandagister i Afghanistan. Mit mål er, at der etableres et center a la Bandagist-Centret, hvor afghanske læger, sygeplejersker og bandagister skal stå for behandlingen. Min drøm er at hjælpe med at starte et center op, men fremadrettet skal det være uafhængigt af hjælp og støtte udefra.

 

 

 

TV2 Østjylland lavede fredag d. 22.02.13 et interview med Ahmad Walid Rashidi og hans bandagist Jesper Larsen i Bandagist-Centret. Se interviewet her: www.tv2oj.dk/artikel/154362:Aarhus--Samler-ind-til-krigsofre

 

Mandag d. 25.02.13 fortalte Ahmad Walid Rashidi sin historie i Aftenshowet på DR1. Se interviewet her:www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Artikler/2013/02/25102501.htm

 

 

Skrevet af Mai Alette Thygesen 

Powered by Søgaard & Co