A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

Nordens første I-limb Ultra Revolution protesehånd udleveret - 29.7.2013

Nordens første I-limb Ultra Revolution protesehånd er netop blevet udleveret til Jan Krage fra Nordjylland. Han fortæller her om sine erfaringer og forventninger til den nye avancerede hånd.

For nylig blev tre af Bandagist-Centrets bandagister certificeret til at arbejde med protesehånden I-limb Ultra Revolution, som er en elektronisk håndprotese, der er styret af muskelimpulser i armen. Håndprotesen giver brugeren en række grebsfunktioner, som ikke har været mulige før. Bandagisten indstiller protesens software i en række indstillinger, som passer til brugerens arbejds- og fritidsbehov. Brugeren kan herefter bruge sin smartsphone til at skifte imellem indstillingerne.

 

Jan Krage fra Nordjylland er den første i Norden, som har fået den nye elektroniske protesehånd:

 

- Jeg har både haft en klo og en myoelektriske håndprotese. Den myoelektriske håndprotese har jeg haft i 15 år, og den har jeg været ganske tilfreds med. Men min protese var slidt og havde ikke længere den samme kontakt. Så jeg tog kontakt til min bandagist, som fortalte, at protesen her netop var kommet på markedet. Og så er det ellers bare gået slag i slag derfra!

 

Jan Krage fortsætter:

 

- Jeg forventer, at protesen kan hjælpe mig i hverdagen og gøre min dagligdag lettere. Jeg har haft protesen til låns og allerede nu hjælper den mig betydeligt i hverdagen. Det er der ingen tvivl om! Når jeg fx er ude at handle og skal trække bæreposerne fra hinanden, er det en virkelig stor hjælp. Den fungerer jo på en helt anden måde og er meget bedre til at gribe fat om tingene. For mig er det næsten som at få en hånd.

 

- Jeg forventer også, at den kan hjælpe mig i mit arbejde som lastbilchauffør. Grebsfunktionen har stor betydning for, hvordan jeg kan holde på rattet og varetage mit arbejde.

 

 

Læs mere om myoelektriske håndproteser her…

 

 


 


Tilbage
Powered by Søgaard & Co