A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

Fokus på ponsetibehandling - 11.7.2013

D. 13. og 14. juni 2013 blev der afholdt nordisk konference om behandling af klumpfod med ponsetimetoden. Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og bandagister var samlet for at dele erfaring og viden.

Dalum Landbrugsskole dannede d. 13. og 14. juni 2013 rammen for en nordisk konference om behandling af klumpfod med ponsetimetoden. Paneldeltagere og foredragsholdere var inviteret fra hele verden for at dele erfaringer og viden. Aut. bandagist Eva Langton, Christina Eriksen og Stine Hansen fra Bandagist-Centret deltog i konferencen. Eva Langton og Stine Hansen er til daglig en del af behandlerteamet for klumpfødder på Aarhus Sygehus.

 

Klumpfod er en medfødt deformitet i foden. Lidelsen rammer 1 ud af 1000 nyfødte, hvoraf forekomsten hos drenge er dobbelt så hyppig som hos piger. Ponsetimetoden består i, at foden manipuleres ved gipsninger hver 7. dag fra barnet er ca. en uge gammelt. Når foden har opnået tilstrækkelig korrektion, behandles der med de såkaldte Ponseti-skinner frem til 4-årsalderen. En færdigbehandlet fod fungerer oftest uden mén og gener. Ponseti er navnet på den spanske læge, som udviklede denne behandling i midten af 1900-tallet. Ponsetimetoden er i dag meget udbredt i Danmark.

 

Læs mere om børneortoser her...

 

 



Tilbage
Powered by Søgaard & Co