A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

CPOP - 4.6.2013

Bandagist-Centret var 30. maj 2013 udstiller og samarbejdspartner for CPOP 2013. CPOP er et tværsektorielt opfølgningsprogram og en klinisk database for børn og unge med cerebral parese. CPOP følger mere end 400 børn og unge med cerebral parese i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Læs mere om cerebral parese og CPOP her.

Cerebral parese skyldes en skade i den umodne hjerne, og ses oftest hos tidligt fødte børn. Cerebral parese viser sig som en funktionsforstyrrelse af bevægelser og stillinger, således at barnet ikke opnår samme motoriske færdigheder som jævnaldrende børn. Hos tidligt fødte børn med cerebral parese ses ofte spasticitet, men børnene kan også udvikle kognitive vanskeligheder.

 

CPOP er et opfølgningsprogram for børn og unge med cerebral parese. Programmet er udviklet i et samarbejde mellem ortopædkirurger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og børneneurologer. Det er programmets formål at forebygge udvikling af hofteluksationer og svære fejlstillinger gennem kontinuerlig tværfaglig opfølgning og tidlig behandlingsindsats. Den kontinuerlige opfølgning sikrer, at forandringer i barnets tilstand opdages tidligere, og at behandlerne har mulighed for at iværksætte en forebyggende behandling.

 

CPOP har desuden til opgave at belyse og forbedre kvaliteten af sundhedsvæsnets indsatser og resultater for børn og unge med cerebral parese.

 

 

Læs mere om CPOP her... 

 

 


Her ses aut. bandagist Henrik Tingleff og aut. bandagist Tine Købæk ved Bandagist-Centrets stand på messen i Fredericia

Tilbage
Powered by Søgaard & Co