A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

Ingeniørstuderende bygger robotarm til hjerneskadede - 31.7.2015

Seks ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet udvikler i samarbejde med Hammel Neurocenter en exoskelet-arm, som skal bruges til at genoptræne mennesker, der er blevet lamme grundet hjerneskader.

Patienter som er blevet lamme på grund af hjerneskader kan se frem til et ny robotarm, som seks studerende fra Aarhus Universitet i samarbejde med Hammel Neurocenter er i gang med at udvikle.

Selv om patienterne oplever, at armen er lammet, fejler musklerne ikke noget. Exoskelet-armen kan hjælpe patienterne til at træne sig ud af deres lammelser, idet skaden sidder i den del af hjernen, som styrer armen, og arbejdet går således både ud på at genoptræne hjernen og træne musklerne.

 

Exoskelet-armen spændes omkring patientens lammede arm og aktiveres ved hjælp af kabler og en lille elektromotor, der styres af elektriske signaler fra muskler i patientens arm. Når patienten spænder biceps lidt bøjes armen og den strækkes ud igen, når patienten spænder triceps.

 

Exoskelet-armen er stadig på prototypestadiet, men udviklingen fortsætter med et nyt hold studerende.

 

Læs hele pressemeddelelsen på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

 

Kilde: Aarhus Universitets hjemmeside



Tilbage
Powered by Søgaard & Co