A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

Danskerne med type 2 diabetes har svært ved at ændre livsstil - 8.6.2015

En ny undersøgelse viser, at 83% af de praktiserende læger mener, at patienterne har svært ved at omlægge deres livsstil, selvom de har fået konstateret diabetes 2.

Danske patienter med type 2 diabetes  tager ikke deres sygdom alvorligt og får ikke ændret deres kost- og motionsvaner som anbefalet. Det mener 83% af de praktiserende læger i en undersøgelse foretaget af kommunikationsbureauet Kompas. 

 

Samtidig svarer 73% af lægerne, at patienterne ikke mærker nogen symptomer, og at 58% ikke tager risikoen for følgesygdomme alvorligt.

 

Det er imidlertid ikke viljen, der mangler, viser en livsstilsundersøgelse blandt 4500 danskere med type 2 diabetes. Undersøgelsen er  foretaget af Diabetesforeningen og viser samtidig, at patienterne regner med lægen som vigtig partner, når livsstilen skal ændres. Undersøgelsen viser også, at det betaler sig at ændre livsstilen. 8 ud af 10, der har haft held med at ændre kost- og motionsvaner, siger, at det har forbedret deres livskvalitet.

 

Læs et interview med Tina Vilsbøll, professor og specialeansvarlig overlæge på Gentofte Hospital.

 

Kilde: Diabetesforeningen

 

 



Tilbage
Powered by Søgaard & Co