A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

Danmarks første osseointegrerede fingerprotese - 19.8.2014

Bandagist-Centret har i samarbejde med Aarhus Universitetshospital lavet en OI-fingerprotese, som er fastgjort direkte på knoglen. Krista Simonsen fortæller her, hvad protesen betyder i hendes hverdag.

Bandagist-Centret i Aarhus har i samarbejde med læger og ergoterapeuter fra Aarhus Universitetshospital forsynet den første patient i Danmark med en osseointegreret fingerprotese.

 

Krista Simonsen fik amputeret sin tommelfinger for tre år siden, da hun fik konstateret ondartede svulster i fingeren. Inden operationen blev hun spurgt, om hun kunne tænke sig en osseointegreret fingerprotese. Osseointegrerede proteser adskiller sig fra andre proteser ved, at protesen fastgøres i knoglestumpen. Forlængelsesdelen bliver indopereret i knoglen og føres ud igennem huden, hvor den forsynes med en protese. Teknikken har været anvendt i Sverige i mange år, men kun ganske få patienter i Danmark er blevet forsynet med en sådan protese.

 

Krista takkede ja til tilbuddet og blev amputeret med henblik på en osseointegretion.

 

Hun fortæller:
- Jeg blev amputeret for tre år siden og har gået uden finger i disse år. Så i starten, da jeg fik fingerprotesen, var det lidt svært at vænne sig til. Men nu er det helt naturligt. Jeg glemmer ofte at tage den af, når jeg skal sove. Den både ligner og fungerer som en rigtig finger. Hvis jeg ikke har protesen på en dag, taber jeg alting, fordi jeg glemmer, at jeg ikke har et greb uden fingeren.

 

- Jeg kan mange flere ting i dag. Jeg kan vride en klud og gribe om ting med begge hænder, og det er faktisk en stor hjælp. Jeg luger og graver i haven og løfter mine børnebørn. Jeg vil nødig undvære fingeren idag. Jeg er rigtig glad for den!

 

Læs også pressemedelelse fra Aarhus Universitetshospital og se videointerview med Krista Simonsen her.

 

           

 

For yderligere information kontakt Bandagist, Henrik Tingleff, Bandagist-Centret på tlf. 87425100 eller Aarhus Universitetshospital/
Overlæge Klaus Kjær Petersen, tlf. 2094 6728 el.Overlæge, dr.med., Peter Holmberg Jørgensen, tlf. 2264 5693

Mail: auh.oi@rm.dk
 


 


Tilbage
Powered by Søgaard & Co