A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 


04-11-2012 Nye hylstertyper til Lårbensprotesebrugere hos Bandagist-Centret

Bandagist-Centret råder nu som et af de eneste bandagerier i Danmark over 4 bandagister, som er certificerede til at fremstille M.A.S. hylstre til lårbensproteser
                                              
 
M.A.S.-hylstret er kendetegnet ved sin specielle facon, som “fanger” amputationssidens bækkenknogler, giver brugeren en meget højere grad af bevægelsesfrihed i hoften samtidig med at kontrollen af protesen er overlegen i forhold til alle andre hylstertyper. 
 
Siddekomforten er også forbedret, eftersom man ikke sidder på en hård protesekant. Som en af brugerne udtryker det: “Nu sidder jeg på mig selv og ikke på protesen”. 
Da hylstret med dets kanter sidder meget tættere på kroppen er det også muligt at lave selve kosmesen på protesen så den næsten ikke kan ses gennem brugerens tøj. 
 
Efter et intensivt kursus over flere dage råder Bandagist-Centret, som et af de eneste bandagerier i Danmark, nu over 4 bandagister, som er certificerede til at fremstille M.A.S. hylstre til lårbensproteser efter de oprindelige og originale principper.
 
Foruden det oprindelige M.A.S hylster findes der nu også 2 andre hylstertyper som bygger på de samme grundprincipper, men er udviklet til amputerede med en stumpform som ikke er hel ideel til den originale M.A.S form. Disse 2 hylsterforme er Bandagist-Centrets bandagister nu også uddannede til at forsyne brugerne med.
 
Hvis du oplever problemer med din nuværende protesefacon, kan dette måske være noget for dig når du skal have nyt hylster til din protese. Snak med din bandagist, så I sammen kan finde ud af om en anden hylsterform kan være løsningen for dig. 
 

 

 
Tilbage
Powered by Søgaard & Co