Ny direktør i Bandagist-Centret - 4.4.2018
Bandagist-Centret har fået ny adm. direktør. Lars Lyster kommer til at stå i spidsen for 85 medarbejdere og 15 afdelinger.
D. 1. april 2018 tiltrådte Lars Lyster som ny adm. direktør i Bandagist-Centret.
Lars Lyster er 47 år og kommer fra en stilling som adm. direktør i Spekva. Han har i sin karriere haft direktørstillinger hos bl.a. Vestas og European House of Beds.
”Bandagist-Centret er en utrolig spændende virksomhed, der er drevet af et ægte ønske om at levere den helt rette løsning til hver individuel kunde. Bandagist-Centret er præget af et højt fagligt niveau, og det er dét, der skal være med til at skabe den fremtidige vækst.
Det er et område, der er i en rivende udvikling, og vi skal beholde Bandagist-Centret i fronten af denne, så kunderne altid oplever at blive præsenteret for de bedste produkter samtidigt med, at vi bevarer de menneskelige relationer i højsædet.
Der er mange spændende opgaver at tage hul på, og jeg glæder mig til dem alle”, fortæller Lars Lyster.
Lars Lyster kommer til at stå i spidsen for 85 medarbejdere og 15 klinikker i Jylland og på Fyn.
|